ML PASHMIR
Russisk Relateret Hingst - Født 2003 - Avler: ML ARAB, Danmark
SCID + CA fri

ML Pashmir er en super dejlig hingst der i aller højeste grad har opfyldt de store forventninger, som vi havde til ham i vores avlsprogram. Han har en pragtfuld type - hovedet er kort med flot dish, velansatte øjne og meget store ganacher. Pashmir er en flot velbygget hest, der allerede fra en tidlig alder var særdeles muskuløs. Han har et exceptionelt skønt temperament og er tillige utrolig "Showy" med gode bevægelser. Stamtavlen er en kombination af de sidste årtiers bedste Russiske Show & BrugsArabere i Europa. Alene på de første 4 generationer er der 4 European Champions, 9 Internationale & Nationale Champions, Top Ten World Champions etc., samt 18 heste som har været afprøvet på galopbanen inden de blev sat i avlen. ML Pashmir er 154 cm i stg, han er testet scid-fri og CA -fri.

ML Pashmir's far er den typefulde "trotting machine" Padishah - en Ren Russisk hingst, som i Showringen bl.a. har opnået følgende resultater: European res. Champion, World Top Ten Stallion, Champion Stallion i Holland, samt Supreme Champion/Gold Ribbon, Aachen. Padishah er avlet på Statsstutteriet Tersk i Rusland og ejes i dag af Sabine & Dominique Akel, Cedar Oak Arabians, Frankrig. Han er en dejlig velbygget brugshest, som er afprøvet på væddeløbsbanen. Sidst, men ikke mindst, er han en særdeles god Avlshingst - hans afkom er meget velgående med utrolig god type og krop. Padishah er efter Drug – ét perfekt eksempel på at Show og brugsegenskaber sagtens kan forenes. Drug har opnået titlerne Derby Vinder 1988, European Racehorse, samt European Champion i Showringen i 1990. Han er desuden én førsteklasses avlshingst af både Show- og BrugsArabere. Foruden Show Champions som Morjak og Abhat, er han også far til Adres - succesfuld galophest 3/24 (3-7-3), de to Derby Vindere Madiar og Matador, samt den nye stjerne på væddeløbsbanerne i Europa - Nokdaun (næsten helbror "i blod" til Padishah). Drug for år tilbage solgt til De Forenede Arabiske Emirater. Padishah's mor Purga er en super avlshoppe, med en flot løbskarriere. Hun er efter Gwizd - avlet på Michalów i Polen, og senere Avlshingst i bl.a. Rusland, USA og Belgien. Gwizd er far til bl.a. European & World res. Champion Karaganda, Champion Hoppen Magdalina, Galophesten Pogojii, samt Tersk Hingsten Negasimyi. Se flere informationer om Padishah (fotos, linier, etc) på hans egen side via menuen "Hingste".

ML Pashmir's mor Mitra Aasa er én utrolig smuk og feminin hoppe med store bevægelser, som vi har importeret fra Frankrig. Hun har i Showringen bl.a. opnået følgende resultater: Junior Champion, Junior res. Champion, samt Top Five National Filly, Frankrig. Mitra er efter Abakan - National Champion Holland & Top Ten World Champion. Han er én af de mest succesfulde sønner af European & National Champion Balaton, og bror til Champions som Kubinec, Kaberdinka, Absent, Pobeditel, BB Balenca samt Derby Vinder Sambist og galophesten Tibet etc. Abakan, hans mor Amunitia og morfar Antey er alle Show Champions, men har tillige gode resultater på galopbanen. Amunitia er mor til bl.a. Derby Vinder Amunion, samt den nye galop stjerne Arc Kossack. Mitra's mor Gho Gha er en dejlig Avls-& Showhoppe, som i 2001 blev solgt til Jordan, hun ejes i dag af HRH Princess Alia Al Hussein "The Royal Stables of Jordan". Hun er efter Nadir I - European Champion & World res. Champion. Nadir er efter Neman, ud af "Elite Nomineret Hoppe" & "Best in Show Mare" Neschi - en datter af Champion hingsten Kilimandscharo. Nadir er helbror til Negresco - European Champion, Neschnij - Top Ten Scottsdale, Avlshingst i USA & Brasilien, Nagadir - Avls-hingst på Gut Alemich. Gho Gha er ud af den smukke hoppe Grojka som bla. er mor til Goleh Gola - Jordan National res. Champion, Ghogha Al Tsania - Champion Mare Frankrig, Aasa Ibn Abakan - Avlshingst på Cedar Oak Arabians, Shahinn - Hingst eksporteret til de Forenede Arabiske Emirater. Gho Gha's morfar er den typefulde polske legende Figaro - én af de mest succesrige væddeløbsheste i Polen, og senere Avlshingst i Sverige, USA og Canada. Se flere informationer om Mitra (fotos, linier etc) på hendes egen side via menuen "Hopper".

ML Pashmir har, som nævnt ovenover, endnu ikke stået til rådighed for "udefra kommende" hopper - men vi vil godt sige tak for interessen, det er altid dejligt at høre at andre udover os selv, kan lide vores heste. Men man kan se de afkom ML Pashmir har avlet hos os på ML ARAB nedenunder. Med Primonia (Monitor x Komplekt) har vi i 2006 fået hoppen ML Pristinia, i 2007 hingsten ML Pashkin, i 2009 hoppen ML Pashinka og i 2010 hoppen ML Piramida. Alle fire afkom har en skøn type, de er utrolig velbyggede og så har de nogle helt fantastiske store elastiske "Russiske" bevægelser. Galaktika (Aswan x Mak) aborterede desværre et hingsteføl efter Pashmir i 2007, men fik i 2008 et pragtfuld hoppeføl ML Galia, som skal erstatte hendes mor i vores fremtidige avl.


ML PASHMIR

(én lille samling stemningsbilleder)

 

ML PASHMIR
(én lille samling billeder fra de første 2 år i hans liv)

 

ML PASHMIR AFKOM AVLET PÅ ML ARAB


ML PRISTINIA
(ML Pashmir x Primonia x Monitor)

 

ML PASHKIN
(ML Pashmir x Primonia x Monitor)

 

ML GALIA
(ML Pashmir x Galaktika x Aswan)

 

ML PASHINKA
(ML Pashmir x Primonia x Monitor)

 

ML PIRAMIDA
(ML Pashmir x Primonia x Monitor)

 

© Fotos - må ikke benyttes uden tilladelse