ML ARAB HOPPER FRA 1994 - 2002

 

 

KISAMA
Polsk/Engelsk Hoppe - Født 1978 - Avler: H. Bødker
Avlshoppe på ML ARAB 1994 - 2002

Kisama var den første avlshoppe vi købte til stutteriet - desværre måtte vi (grundet alder) aflive hende i januar 2002. Udover at hun nåede at give os adskillige dejlige afkom, så er Kisama én hoppe som rent personligt har betydet utrolig meget for os, hun havde simpelhen det sødeste og blideste temperament. Kisama's far Saki er ud af gamle engelske linier på hoppesiden, hans mor Donhueking Dawn's Kiss er importeret fra England og avlet af M.P. Donoghue. Dawn's Kiss's linier fører tilbage til Kingsholme Robin og Manasseh. Saki's far Salomon er af ren polsk afstamning, avlet af dr. Aaby Ericsson, Sverige ud af to Janów Podlaski importer – nemlig hingsten Bilbao efter Comet og hoppen Sakla efter Amurath Sahib. Salomon var i øvrigt én af de mest benyttede hingste i Danmark i 70´erne. Kisama's mor Amanda, avlet af Baronesse Bille Brahe Selby, er ud af den succesfulde kombination Mexi x Dryas. Amanda's helsøster Myra er mor til Morning Star - Årets Galophest 96, Mistral - galophest & Årets Bedst Dansk Avlet Showhest 94, samt Myreen - Årets Bedst Dansk Avlet Showhest 1996 & 2001. Deres anden helsøster Daisy er mor til Silver Shah - Årets Galophest 94. Mexi er desuden far til Tam-Tam - Hingste Champion 93, samt hopperne Matilda og Merle som ligeledes har opnået titlen Bedst Dansk Avlet Araber. Så man må sige at Mexi formåede at sætte sit præg på avlen i Danmark forinden hans eksport til Australien - og i særdeleshed som producent af avlshopper. Mexi selv er Hingste Champion og Best in Show - hans forældre Exelsjor og Mimikra er avlet af Janów Podlaski, Polen og opnåede at blive Riks Champions i Sverige, inden deres eksport til USA.

 

 

MAMMA-GAZEL
Ren Russisk Hoppe - Født 1988 - Avler: Flemming Nørgaard
(Importeret i moders liv fra Liberty Arabians, Holland)
Avlshoppe på ML ARAB 1995 - 2003

Mamma-Gazel var én af ML ARAB's første avlshopper, hun måtte desværre aflives pga. sygdom i 2003. Hun er ud af Ren Russisk afstamning, importeret i moders liv fra Liberty Arabians, Holland. Gazel var én flot og utrolig kraftfuld, velbygget hoppe med særdeles gode elastiske bevægelser. Typemæssigt var hun af den "ældre klassiske" type (lignede én tro kopi af de gamle Tersk hopper) med ét skønt udtryk, store kæber og smukke øjne, men havde ikke det ekstreme "dish". Mest vigtigst så var Gazel én super god avlshoppe - hendes afkom har én dejlig udstråling og de er velbyggede med store "rummelige" bevægelser. Gazel's far Aswan sønnen Mamluk er avlet af Statsstutteriet Tersk, Rusland. Han har stået som Avlshingst i Holland, Sverige, Polen, England og sidst hos SAX i Tyskland. Mamluk er National Champion og flere gange guldmedalje vinder. I blandt hans afkom er Show Champions som feks. Casino, Wolga, Refky, Kraschan, og Nemara. Mamluk er desuden far til den succesfulde Galop & Avlshingst Vadeer ( 26 starter - 10 sejre - 11 placeringer) og galophestene Baheer, Sinan, Nimul og Tahbal. Mamluk's mor Monogramma er én af de mest betydningsfulde avlshopper Tersk har haft - hun har produceret hopper af helt exceptionel kvalitet. Her kan nævnes Amplituda (nu ejet af Cedar Oak Arabians, Frankrig), Matritsa (bla. mor til avlshingstene Monitor og Mat) Martinika (mor til Derby vinder og Tersk avlshingsten Madiar), Malutka (mor til Tersk hingstene Mashuk og Mascat) samt Makovka. Monogramma har ligeledes produceret førsteklasses Avlshingste, som den legendariske  Monogramm (én af de bedste producenter i verden indenfor Russiske og Polske linier), Murmansk, Mamluk og Monopolii.  Gazel's mor Malava er efter to Tersk importerede forældre, avlet af Liberty Arabians, Holland. Hendes far - Arax sønnen Pirs var en succesfuld væddeløbshest. Pirs's helsøster Panama of Tersk var først Avlshoppe på Tersk, senere i Holland og til sidst i USA. Den høje kvalitet på hendes afkom (samt ikke mindst børnebørn) gjorde hende til én af de bedste Russiske avlshopper i USA. En anden af Pirs's søskende, Panorama blev også eksporteret til USA - hendes datter Pesenka har opnået titlen US National Res. Champion Mare. Malava's mor Neposluchnaia har afkom i Holland, Danmark, Frankrig samt England, hvor bl.a. hendes søn - Champion Hingsten Spoetnik er Avlshingst. Hun er efter Semen - en hingst som har klaret sig utrolig godt på væddeløbsbanen. Han er Derby vinder, og har resultatet 2/15 (11-3-1) på galopbanen. Semen er avlet af Albigowa i Polen, og blev i 1962 eksporteret til Rusland.

 

 

LISRA
Ren Spansk Hoppe - Født 1994 - Avler: Stutteri Dan Arab
Solgt til Raghnaid (Rhoni) MacDonald & Mr. Mark Dillon, Bonshaw Farm, Skotland
Avlshoppe på ML ARAB 1999 - 2004

Lisra er ud af Ren Spansk afstamning. Hun er en utrolig smuk og typefuld hoppe, der med sin flotte udstråling virkelig forstår at vise sig frem - besøgende er altid faldet pladask for hende. Hendes bevægelser er store og elastiske og fundamentet særdeles korrekt. Sidst men ikke mindst så har hun det mest søde og blide temperament - noget som specielt de Spanske Arabere er kendt for. Da Lisra avlede bedst med bla. de egyptiske linier og vi ikke længere havde Dorian Shah El Shams, blev hun i 2004 solgt til Skotland. Vi havde én lang liste af interessede køber fra hele Europa, men istedet for at vælge ét af de store "kendte" stutterier, valgte vi ét lille hyggeligt og seriøs stutteri, hvor vi vidste hun ville blive forkælet udover alle grænser. Lisra's far Shulisco blev desværre aldrig vist i showringen, til gengæld har han avlet nogle særdeles gode hopper som er meget typefulde og med store bevægelser. Han er efter Jalisco - Res. Hingste Champion, Avlshingst på det berømte Melissa Stutteri i Holland og bla. far til Champion hingsten Mel Fahkar. Jalisco er efter Spanish National Champion Figuroso, som er far til Champion Hingstene Latino og Jano etc. Shulisco's mor er guldmedaljehoppen Shura, opdrættet af Kristian Fenaux Spanien og eksporteret til Holland i 1987, for sidenhen at blive solgt til Danmark. Lisra's mor Frontera har opnået titlen Res. Champion Hoppe i Danmark, hun er avlet af Stutteriet Sitting Rock, Spanien – eksporteret til Holland og ligesom Shura importeret til Danmark af Stutteri Dan Arab - hvor hun hørte til iblandt deres bedste avlshopper. Hendes søn Fronlisco (3/4 bror til Lisra) blev efter at have stået i avlen i DK i én årrække, solgt som avlshingst til Frankrig. Frontera er efter Negal - far til bl.a. Galaxia - Canadian National Champion Arabian Working Hunter. Negal's far den legendariske Galero (avlet af Yeguada Militær) var én af de mest indflydelsesrige Spanske Avlshingste. Desværre blev Galero stjålet i 1982 og man fandt ham aldrig igen.

 

Der vil senere også blive inkluderet enkelte billeder af hopperne, når resten af siderne på den nye udgave af vores hjemmeside er færdig.