PRIMONIA
Ren Russisk Hoppe - Født 1995 - Avler: J. Lemaire, Belgien
SCID + CA fri

Èn stor tak til Sabine & Dominique for endnu én gang at opfylde én af vores drømme.

I december 2004 ankom pragtfulde Primonia til ML ARAB. Vi er Sabine & Dominique Akel dybt taknemmelige - både for at få lov til overtage én af deres unikke avlshopper, men ikke mindst over at vores ønske om, igen at have Moment og Monogramma's linier i avlsprogrammet, dermed er gået i opfyldelse. Primonia blev købt med henblik på at hun skulle bruges i avlen med ML Pashmir, da hun har avlet særdeles godt både sammen med Aasa Ibn Abakan (3/4 bror til Pashmir's mor) og Padishah (Pashmir's far), og det dermed er linier som gentagne gange har passet perfekt sammen.Vi blev bestemt ikke skuffet, netop som vi håbede og forventede blev kombinationen af ML Pashmir og Primonia ét super "match" og vi har fået 4 utrolig skønne afkom efter de to.

Primonia har været avlshoppe på Cedar Oak Arabians i Frankrig siden hun var 3 år gammel, og har givet stutteriet 5 fremragende afkom. Efter ankomsten til Danmark har Primonia avlet 5 dejlige føl: ML Parisa født i 2005, efter European res. Champion Padishah. ML Pristinia født i 2006, efter ML Pashmir (Padishah x Mitra Aasa) - beholdt som kommende avlshoppe. ML Pashkin født i 2007 efter ML Pashmir, ML Pashinka født i 2009, efter ML Pashmir - og sidst men bestemt ikke mindst ML Piramida født 2010, efter ML Pashmir (Piramida er iøvrigt til salg). De fleste af Primonia's afkom kan ses nederst på denne side - derudover kan dem som vi selv har avlet findes på deres egne sider.

Primonia er en hoppe med utallige World, European og Internationale Champions på stamtavlen, samtidig indeholder hendes linier en masse velafprøvede brugsheste. Hun er en smuk og utrolig karismatisk pige, med helt exceptionelle bevægelser. Primonia har en velbygget "stærk" krop, og er i det hele taget en hest med meget "power" når hun viser sig. Hendes afkom er typefulde med super bevægelser, de er gode emner til både Ridning, Avl og Show. Primonia selv er International kl.vinder i Showringen, og hendes afkom i Frankrig har opnået stor guldmedalje, ligesom flere af dem allerede har gode resultater i distancesporten samt i dressur.

Primonia er efter Monitor - World & European Champion, avlet på Tersk og senere Avlshingst i England, Frankrig samt Holland. Han ejes idag af King Abdulaziz Arabian Horse Center, Saudi Arabien. Monitor er efter Nimroz - Multi Champion i Showringen, Avlshingst i Rusland, Frankrig, Tyskland og senest i Italien. Han har i øvrigt, inden succesen som Avls- & Showhest, været afprøvet på væddeløbsbanen. Nimroz er efter Moment - National Champion Holland og succesfuld Avlshingst i Rusland, Bulgarien, Holland samt USA. Moment er helbror til pragtfulde Muscat - US & Canadian National Champion. Nimroz er ud af Nabeg datteren Nizina.

Monitor's mor Matritsa har ligeledes særdeles gode resultater på væddeløbsbanen. Hun er er ud af Monogramma og dermed søster til exceptionelle hingste som Monogramm, Mamluk og Murmansk, samt fremragende Avlshopper som Amplituda, Malutka og Martinika - for at nævne nogle få. Matritsa's far Topol var én af Ruslands legendariske avlshingste. Matritsa er tillige mor til bla. Dilemma - Avlshoppe Rusland, solgt på THS til Holland, samt Mat - Tersk Avlshingst.

Primonia's mor Pristina er efter Komplekt - World res. Champion, Nat. Champion og Stallion res. Champion Aachen. Komplekt er af mange betegnet som én af de bedste Arabere nogensinde, hvad bevægelser angår. Han er bla. far til Anthal - Multi Champion og Avlshingst på Arabian Fantasie Holland, Kajgala - World Top Ten Champion Mare & Avlshoppe på Shah Arabians, Naik - Avlshingst i Holland samt Khamil - Avlshingst i England. Komplekt er efter Negatiw sønnen Patron, som er far til Neon - Avlshingst i Holland og Sverige, samt Nepokornaia - Tersk Avlshoppe. Komplekt er ud af Karmen som bla. er mor til Cobalt - hingst eksporteret til USA, samt Karmensita og Karabela - begge Avlshopper med gode galopresultater.

Pristina's mor er Aswan datteren Kalitva - Avlshoppe i Holland og England. Hun er mor til Golan - hingst eksporteret til UAE, Levadia - Avlshoppe i Italien, Pattaya - Avlshoppe i England og Tyskland. Kalitva er ud af Carolina (Salon x Karta) - én af Tersk's særdeles gode Avlshopper og mor til bla. Karavan - Avlshingst i Rusland, Letland og sidst i Tyskland, Kapron (helbror til Kalitva) - Avlshingst i Rusland, England, Italien og Sverige. Pristina selv har stået som avlshoppe i Holland, Belgien og Frankrig. Hun er bla. mor til Prismen - Avlshingst i Holland, samt Prislencka - Avlshoppe i Belgien.

Primonia som unghoppe på Cedar Oak Arabians i Frankrig

 

Primonia
Stemningsbilleder 2004 - 2013


 

Nogle af Primonia's Afkom
Avlet af ML ARAB & Cedar Oak Arabians


ML Piramida
(ML Pashmir x Primonia)


ML Pashinka
(ML Pashmir x Primonia)


ML Pashkin
(ML Pashmir x Primonia)


ML Pristinia
(ML Pashmir x Primonia)


ML Parisa
(Padishah x Primonia)


Panash
(Padishah x Primonia)


DSA Priscilla
(Aasa Ibn Abakan x Primonia)


DSA Pashmina
(Aasa Ibn Abakan x Primonia)


DSA Pepita
(Ekla de Gargassan x Primonia)