Vi har den 28.maj 2013 fået ét nyt lille skønt kuld efter Momo og Bella
og får evt. ét kuld Perser/Hellig Birma x Perser efter Gollum og Tiffie i uge 25
For at læse mere tryk på menuen "Katte" ovenover

Silver Shaded Perser x Hellig Birma Killinger
Vi har d.13. juni fået 5 killinger i farverne sort smoke, blå smoke og blå.
De 4 af dem vil være til salg når de er 12 uger og helbredsundersøgt, vacc. etc.

Alle 4 killinger har nu fundet nye femstjernede hjem og Gollum har vi beholdt


På denne side vil der løbende blive sat lidt nye billeder på af hele kuldet, men den er også lavet for at man kan læse mere om dem og især om deres forældre. Dvs. alt det der ikke er plads til at skrive om i annoncer på nettet, men som for de fleste er vigtigt når man vælger ét lille nyt familiemedlem.

De 4 killinger som vil komme til salg er: 2 sort smoke piger, 1 blå smoke pige og 1 blå smoke tabby dreng - alle har én lille smule hvide aftegn (feks på bryst eller under mavsen). Indtil videre har vi besluttet at den blå dreng som var mindre end de andre i starten og med semi-lang pels bliver her hos os (nu er han iøvrigt den tungeste i kuldet). Deres "endelige" øjenfarve kan vi pt. ikke sige noget om men Momo's er turkis grønne og Bella's er blå øjne. Alle i kuldet har det mest fantastiske temperament man kan ønske sig, så søde og tillidsfulde - hver og én kommer løbende for at "snakke" så snart man viser sig. De er "stærke" i psyken, både pga. deres forældres rolige sind, men også fordi at vi dem meget i hænder. Helt fra de er bitte små bliver de båret ind i stuen og taget med op i sofaen, de går frit rundt sammen med hundene osv. - og ja denne gang er de som ekstra bonus blevet vant til ekstrem meget larm da vi under deres opvækst netop er igang med at lave nyt køkken (og de leger eller snork sover mens vi larmer). I det hele taget er det et kuld hvor jeg gerne ville have beholdt  én af pigerne pga. deres udseende, farver og sind - hvilket jeg også havde gjort hvis ikke det var vores egen hankat der denne gang er far. Hele kuldet har da de var 11 uger gammel gennemgået én komplet helbredsundersøgelse (med alt lige fra led, pels, øre, øjne og til hjerte etc) og er har fået 1. vaccination. De var alle i super "form" og vores dyrlæge Dorte syntes det var ét pragtfuldt kuld på alle områder (både i udseende, helbred og temperament) - de tog også selve køreturen og oplevelserne på klinikken i "stiv pote" der gik ikke lang tid inden de legede rundt på gulvene.

Deres far Momo er Silver Shaded Perser (så lys at han næsten chinchilla farvet) med sort eyeliner og grønne øjne. Momo er af den klassiske type og vi hentede ham i Tyskland for 2 år siden. Hans afstamning er udelukkende baseret på farverne Golden Shaded, Silver Shaded, Blue Shaded og Chinchilla. Momo er simpelthen den mest charmerende kat vi nogensinde har haft, han opfører sig mere som én hund og følger én rundt i huset mens han "snakker", han græder ligefrem hvis ikke han kan se hvor jeg er. Når vi spiser sidder han ligeså stille ved siden af mig og lægger hovedet ind mod min arm hver gang han gerne vil have lidt fra vores tallerken. Momo er også den mest legesyge kat vi har haft, den foretrukne leg er at vi kaster én papirskugle som han kommer tilbage og aflevere - men han elsker også at lege med hundene, dvs. han spurter rundt i huset og driller dem, hvorefter de får poteslag i enten i hoved eller på benene. Han er én "cool" kat der aldrig er bange for noget, selv lige nu under vores "voldsomme" byggeprojekt står han midt i larmen og skal følge med i det hele. Alt i alt er Momo bare min drømmekat og så er det også lidt ekstra specielt for mig, at jeg efter at have set ham til salg i Tyskland faktisk endte med at få ham i 40 års fødselsdagsgave af Lars og noget af min familie i fællesskab.

Killingernes mor Bella er én Hellig Birma pige (blå masket) som vi købte i starten af 2012 da hun skulle skifte hjem i en alder af 2½ år. Hun er en ufattelig smuk kat, hvilket var det første man faldt for i annoncen, men ligeså vigtigt kunne jeg med det samme mærke at hun havde ét helt fantastisk dejligt temperament og der var dermed ingen tvivl om at jeg havde fundet den rette "pige" til Momo. Bella er bare så sød, stille og reel. Det tog ikke mere end nogle timer så var hun faldet til og fremmede ville tro at hun havde boet her hele sit liv. Hun kommer utrolig godt ud af det med vores andre misser og ikke mindst hundene. Bella "snakker" meget og elsker at hygge enten mens hun ligger på skødet eller på sofaryggen lige bag os. Hun havde en nem fødsel og er så dygtig til at passe killingerne - lige for tiden har hun fået den sjove ide at hvis de er inde i stuen, så henter hun alt deres legetøj derind, dvs. hvert enkelt stykke bliver båret i munden fra deres "værelse" og ind i stuen. Mht. Bella's farver så er det i de første generationer Blå masket og Brun masket der er flest af og én enkel chocolade tabby.

 

© Fotos - må ikke benyttes uden tilladelse