ML PIRAMIDA
Russisk Relateret Hoppe - Født 2010 - Avler: ML ARAB, Danmark
SCID + CA fri (via forældre)


ML Piramida er én lovende unghoppe som er særdeles velbygget med god overlinie, velansat hals etc. Hun har én smuk udstråling og ét typefuldt hoved med fint "dish", skønne øjne og store ganacher. Hun er født mørk rød men bliver skimmel - højst sandsynlig flueskimmel, ligesom hendes mor og næsten alle skimlerne på hendes fars side. Piramida var kun få dage gammel da hun begyndte at trave rundt med store elastiske "Russiske" bevægelser - hvilket vi også forventede på baggrund af hendes afstamning og søskende.

ML Piramida's stamtavle indeholder utallige European, World & Internationale Show Champions, samt top brugsheste. Alene på de første 4 generationer er 18 heste testet på væddeløbsbanen og hendes søskende i Frankrig bliver brugt til distance, dressur etc. På baggrund af hendes kvalitet og ikke mindst afstamningen er Piramida ét førsteklasses avlsemne, som tillige vil kunne klare sig særdeles godt i Showringen - men er hun også ét rigtig interessant brugsemne. ML Piramida er helsøster til ML Pashkin, ML Pristinia og ML Pashinka, samt 3/4 søster til ML Parisa og halvsøster til ML Galia (via deres far).

ML Piramida's far ML Pashmir er en smuk velbygget hingst med usædvanlig flot type og dejlige bevægelser, der har produceret nogle af de bedste afkom vi har avlet. Han har tillige et skønt temperament og er én utrolig sød hest at omgås. Pashmir er efter Padishah som i Showringen bla. har opnået følgende titler: European res. Champion, French National Champion, World Top Ten Stallion, Supreme Stallion & Gold Ribbon Aachen og han desuden testet på galopbanen. Padishah har siden 2001 været ejet af Cedar Oak Arabians i Frankrig, han er avlet på Statsstutteri Tersk i Rusland, og har i en årrække ligeledes været avlshingst på Gestüt Osterhof. Padishah er efter Drug, som forinden han blev solgt til “The Royal Stables” Abu Dhabi (De Forenede Arabiske Emirater), opnåede titler som: European Show Champion, “European Racehorse of The Year”, Derby Vinder etc.

ML Pashmir's Mitra Aasa er en utrolig typefuld og velgående hoppe, som vi har importeret fra Frankrig. Hun er Show Champion, men mest vigtigt så er Mitra én fantastisk avlshoppe. Hendes far er den succesfulde Avlshingst og Multi Champion Abakan (avlet af Tersk). Mitra's farfar Balaton og morfar Nadir I har ligeledes opnået titlen European Champion. Hendes stamtavle indeholder udover velkendte hingste, også nogle pragtfulde hopper. Mitra's mor Gho Gha er ejet af Prinsesse Alia Al Hussein "The Royal Stud of Jordan", og hendes mormor Grojka har i en lang årrække været avlshoppe hos Shah Arabians i Frankrig. Der er flere informationer om ML Pashmir, Padishah og Mitra på deres egne sider.

ML Piramida's mor er vores smukke og meget karismatiske avlshoppe Primonia. Hun er en korrekt velbygget hoppe med exceptionelle bevægelser, der altid viser sig frem med én helt utrolig "power". Primonia er avlet i Belgien men kom som 3 års til Cedar Oak Arabians, hvor hun nåede at avle 5 særdeles gode afkom inden ankomsten til Danmark. Udover at Primonia har avlet nogle dejlige typefulde Showemner, så går flere af hendes afkom distance, dressur etc. På ML ARAB har hun indtil nu produceret 5 super dejlige føl, der alle har én fantastisk udstråling med flot type, kraftig bygning og de velkendte store elastiske "russiske" bevægelser. Primonia selv er International Kl. vinder i Showringen og hendes afkom har ligeledes opnået stor guldmedalje på Internationale Shows. Primonia har hendes egen side på menuen "Hopper".

Primonia's far er Monitor - World & European Champion, avlet på Tersk og avlshingst i adskillige lande. Han ejes i dag af King Abdulaziz Arabian Horse Center i Saudi Arabien. Monitor er efter Nimroz - Multi Show Champion, med gode resultater på galopbanen. Nimroz's far er Moment - legendarisk avlshingst på Tersk og senere i USA. Moment er National Champion i Holland, og helbror til Muscat. Monitor's mor Matritsa har ligeledes særdeles fine resultater på væddeløbsbanen. Hun er er ud af super hoppen Monogramma og dermed søster til Avlshingstene Monogramm, Mamluk og Murmansk.

Primonia's mor Pristina har stået i avlen i Holland, Belgien og Frankrig, hun er bla. mor til avlshingsten Prismen. Pristina er efter Komplekt - World res. Champion, National Champion og Stallion res. Champion Aachen. Komplekt var af mange betegnet som én af Europas bedste Arabere nogensinde, hvad bevægelser angår. Han er far til Anthal - Multi Show Champion, Kajgala - World Top Ten Champion Mare, Naik - Avlshingst i Holland, samt Khamil - Avlshingst i England. Pristina's mor er Aswan datteren Kalitva - avlshoppe i Holland og England (hendes afkom er eksporteret til UAE og Italien etc.).

 

ML Piramida
(i alderen 2½ - 4 måneder)

 

ML Piramida
(de første 2 uger af hendes liv)