MAKAO
Ren Russisk Hingst - Født 1995 - Avler: The Kossack Stud, Holland

Avlshingst ML ARAB 1996 - 2003

Makao ankom på ML ARAB i september 1996. Han er en harmonisk og velbygget hingst med stor elastisk "Russergang" - der tillige har en smuk og typefuld udstråling. Makao har som én af hans største kvaliteter et helt exceptionelt temperament, hvilket han viser både i daglig omgang, samt når han har været i ridning. Makao avler en utrolig god bygning og type, hans afkom er velgående med særdeles gode temperamenter - nogle er købt/avlet af kunder med interesser indenfor ridesporten, andre som kommende show- & avlsemner.

Makao's far Karnaval er avlet på Statsstutteriet Tersk, ud af succesfuld væddeløbslinie. Han stod i 1992 & 1993 på Kossack Stud, og var i den periode, den mest benyttede hingst i Holland. Karnaval er National Res. Champion i Holland, samt Res. Champion Stallion i Tyskland - han er siden hen solgt til Mrs. Marion de Jacobert, Italien. Helbroderen Kosmonaut er efter endt væddeløbskarriere gået i avlen, bl.a. hos Trakhenerforbundet i Tyskland. Halvbroderen Drug er European Champion både i showringen, og på galopbanen, samt vinder af det Russiske Derby. Karnaval's mor Karinka er helsøster til avlshingsten Kilimandscharo. Karnaval's afkom har haft stor succes i Rusland og rundt omkring i Europa, både på galopbanerne samt i showringen.

Makao's mor Manoa er Res. Champion i Holland, hendes afkom er solgt til bl.a. Danmark, Italien og Tyskland. Manoa blev efter at have stået i avlen på Kossack Stud, solgt til Mr. Jean Marsot men ejes i dag af Mrs. Elfriede Ranz, Tyskland. Tre af hendes søskende er eksporteret til USA. Manoa's mor Mania kom fra Tersk til Holland, her opnåede hun titlen National Champion Mare - hun er senere eksporteret til England, hvor hun har avlet 6 hoppeføl.

Makao's morfar Peleng er ligeledes National Champion, han blev i sin tid solgt for den store sum af 3,2 mio dollars. Han er far til bl.a Vakansia - Russisk Derby vinder, Gomel - European Champion i Showringen og dressurhest på Prix. St. Georges niveau, Div - som efter en meget flot væddeløbskarriere, nu er far til utallige gode galopheste i England. Peleng er bror til British Nat. Champion Manich, British res. Nat. Champion Prononce, US & Canadian Top Ten stallion Pesniar, samt de to US & Canadian Top Ten Mares Pristan og Poznan (sidstnævnte er en helsøster til ham). Peleng var i de sidste år af hans liv ejet af Stutteri Rine, Norge - han døde i 2002.

Makao blev i 2003 solgt til Kate Rosendal Knudsen (Kres Arabians) men ejes idag af Ann Pia Aasted.......