ML PRISTINIA
Russisk Relateret Hoppe - Født 2006 - Avler: ML ARAB, Danmark
SCID + CA fri (via forældre)

ML Pristinia (Stini) er én af vores fremtidige Avlshopper og det afkom efter Primonia vi valgte at beholde som "afløser" for hendes mor. Vores målsætning har altid været at avle smukke typefulde heste, der er velbyggede med exceptionelle bevægelser og Pristinia er én hoppe som til fulde indfrier alle vores "ønsker" og hun er tillige én af de heste som rent personligt betyder mest for os. Vi har som der er skrevet andre steder på hjemmesiden af helbredsmæssige årsager valgt at ophøre som decideret stutteri og fremover kun have 2-3 heste i stalden, og der er Stini med sikkerhed én af dem som vi aldrig skiller os af med. Pristinia vil dermed være én af dem som vi kommer til at bruge i avlen når vi med års mellemrum avler ét enkelt føl og vi har store forventninger til hendes kommende afkom. både pga. hendes egen kvalitet og ikke mindst pga. hendes stamtavle.


ML Pristinia er én pragtfuld hoppe som er ét særdeles godt Avls- og Showemne, der tillige vil egne sig godt til ridning. Hun har én fantastisk smuk type med kort hoved, flot "dish", store ganacher og dejlige øjne. Pristinia er meget "showy" med de velkendte store elastiske "Russiske" bevægelser, og er en velbygget muskuløs hest. Hun har utallige European, World & Internationale Show Champions på stamtavlen, samt top brugsheste. Alene på de første 4 generationer er 18 heste testet på væddeløbsbanen, og hendes søskende bliver ligeledes brugt til distance, dressur etc. Pristinia er ét af de bedste afkom vi har avlet og er én hoppe som vi er utrolig stolte af. Rent "personligt" er hun én hest som har én helt speciel stor plads i vores hjerter - Stini har simpelhen det mest charmerende og sjove temperament man kan forestille sig. Hun er helsøster til ML Pashkin, ML Pashinka og ML Piramida - samt halvsøster til ML Parisa (via deres mor) og ML Galia (via deres far).

ML Pristinia's far ML Pashmir er en smuk velbygget hingst med usædvanlig flot type og dejlige bevægelser, der har produceret nogle af de bedste afkom vi har avlet. Han har tillige et skønt temperament og er én utrolig sød hest at omgås. Pashmir er efter Padishah som i Showringen bla. har opnået følgende titler: European res. Champion, French National Champion, World Top Ten Stallion, Supreme Stallion & Gold Ribbon Aachen og han desuden testet på galopbanen. Padishah har siden 2001 været ejet af Cedar Oak Arabians i Frankrig, han er avlet på Statsstutteriet Tersk i Rusland, og har i en årrække ligeledes været avlshingst på Gestüt Osterhof. Padishah er efter Drug, som forinden han blev solgt til “The Royal Stables” Abu Dhabi (De Forenede Arabiske Emirater), opnåede titler som: European Show Champion, “European Racehorse of The Year”, Derby Vinder etc.

ML Pashmir's Mitra Aasa er en utrolig typefuld og velgående hoppe, som vi har importeret fra Frankrig. Hun er Champion i Showringen, men mest vigtigt så er Mitra én fantastisk avlshoppe. Hendes far er den succesfulde Avlshingst og Multi Champion Abakan (avlet af Tersk). Mitra's farfar Balaton og morfar Nadir I har ligeledes opnået titlen European Champion. Hendes stamtavle indeholder udover velkendte hingste, også nogle pragtfulde hopper. Mitra's mor Gho Gha er ejet af Prinsesse Alia Al Hussein "The Royal Stud of Jordan", og hendes mormor Grojka har i en lang årrække været avlshoppe hos Shah Arabians i Frankrig. Der er flere informationer om ML Pashmir, Padishah og Mitra på deres egne sider.

ML Pristinia's mor er vores smukke og meget karismatiske avlshoppe Primonia. Hun er en korrekt velbygget hoppe med exceptionelle bevægelser, der altid viser sig frem med én helt utrolig "power". Primonia er avlet i Belgien men kom som 3 års til Cedar Oak Arabians, hvor hun nåede at avle 5 særdeles gode afkom inden ankomsten til Danmark. Udover at Primonia har avlet nogle dejlige typefulde showemner, så bliver 3 af hendes afkom i Frankrig brugt til distance, dressur etc. På ML ARAB har hun indtil nu produceret 5 super dejlige føl, der alle har én fantastisk udstråling med flot type, kraftig bygning og spektakulære bevægelser. Primonia selv er International kl. vinder i Showringen og hendes afkom har ligeledes opnået stor guldmedalje på Internationale Shows. Primonia har hendes egen side på menuen "Hopper".

Primonia's far er Monitor - World & European Champion, avlet på Tersk og avlshingst i adskillige lande. Han ejes i dag af King Abdulaziz Arabian Horse Center i Saudi Arabien. Monitor er efter Nimroz - Multi Show Champion, med gode resultater på galopbanen. Nimroz's far er Moment - legendarisk avlshingst på Tersk og senere i USA. Moment er National Champion i Holland, og helbror til Muscat. Monitor's mor Matritsa har ligeledes særdeles fine resultater på væddeløbsbanen. Hun er er ud af super hoppen Monogramma og dermed bla. søster til Avlshingstene Monogramm, Mamluk og Murmansk .

Primonia's mor Pristina har stået i avlen i Holland, Belgien og Frankrig, hun er bla. mor til avlshingsten Prismen. Pristina er efter Komplekt - World res. Champion, National Champion og Stallion res. Champion Aachen. Komplekt var af mange betegnet som én af Europas bedste Arabere nogensinde, hvad bevægelser angår. Han er bla. far til Anthal - Multi Show Champion, Kajgala - World Top Ten Champion Mare, Naik - Avlshingst i Holland, samt Khamil - Avlshingst i England. Pristina's mor er Aswan datteren Kalitva - avlshoppe i Holland og England (hendes afkom er eksporteret til bla. UAE og Italien).